Antityngdeskibet

Antityngdeskibet er et specialbygget rumskib i den danske science fiction-serie CRASH fra 1984. Det er udviklet af Barry Slisk og hans videnskabsmænd på rumstationen ved det sorte hul med det ene formål at trænge ind i hullets indre og hente en klump af det mystiske superstof. Slisk får bygget to identiske skibe, som er udstyret med en særlig teknologi, der kan ophæve tyngdekraftens virkning. I modsætning til hans fire ubemandede destroyere er antityngdeskibene beregnet til at transportere mennesker på den farefulde ekspedition.

Skibenes vigtigste opfindelse er antityngdeskjoldet, som gør dem i stand til at modstå superstoffets enorme tiltrækningskraft. Planen er at lade skibet falde frit ind i det sorte hul. Lige inden det rammer superstoffet, skal skjoldet aktiveres, så skibet bliver vægtløst og standser sit fald. Derefter skal en mekanisk gribeklo opsamle en klump superstof og føre den tilbage bag skjoldet til en særlig antityngdetank. Til sidst skal raketmotorerne bringe skibet ud af det sorte hul igen.

Udviklingen af antityngdeskjoldet kræver flere sjældne materialer. Barry Slisk sender først sine destroyere til planeten Pietos for at hente et særligt metal, men skjoldet viser sig stadig at være for skrøbeligt. Den voldsomme opbremsning ved superstoffet vil få det til at gå i stykker. En bortført metalekspert fra Jorden beregner, at et endnu ukendt materiale kan gøre skjoldet stærkt nok, og med Iris’ hjælp opdager Slisk, at stoffet findes på planeten Goplos. Destroyerne bliver derfor sendt afsted for at hente det, hvilket fører til massakren på planetens fredelige beboere.

I afsnit 9, Rejsen ind i det sorte hul, er begge skibe endelig klar. Barry Slisk holder en fest for sine videnskabsmænd og tilbyder dem æren af at gennemføre den første ekspedition. Forskerne går om bord, og skibet begynder sit frie fald mod superstoffet. Men da Slisk forsøger at aktivere antityngdeskjoldet fra basens kontrolrum, sker der ingenting. Han har glemt at flytte et stik fra modelskibet til sendesystemet, og signalet når aldrig frem. Det første antityngdeskib bliver derfor knust i det sorte hul med alle videnskabsmændene om bord.

Kort efter drager Slisk selv afsted i det andet antityngdeskib med Birger og Iris som passagerer. Denne gang fungerer skjoldet, og det lykkes at nå ned til superstoffet og indfange en klump med gribekloen. Men på tilbagevejen opstår et nyt problem. Kloen går i baglås, så superstoffet ikke kan trækkes ind bag antityngdeskjoldet. Den lille klump hænger derfor ubeskyttet uden for skibet, hvor dens enorme tyngdekraft begynder at tiltrække sten, meteoroider og større himmellegemer fra det omgivende rum.

I afsnit 10, Den vilde jagt, forsøger Birger og Iris desperat at afværge katastrofen. Da strømmen til antityngdeskjoldet bliver afbrudt, løsner skjoldet sig fra skibet og bliver trukket hen omkring superstoffet. Skjoldet bliver krøllet sammen, men fungerer stadig, da strømmen bliver tilsluttet igen. Dermed bliver superstoffet indkapslet, og dets voldsomme tiltrækning af omgivelserne ophører. Slisk kan vende tilbage til sin base med det stof, han skal bruge til at true Jorden og resten af solsystemet.

Bag om

Antityngdeskibene var en del af det omfattende arbejde med rumskibsmodeller og elektroniske special effects, som blev udført til CRASH i DR’s TV-Byen i 1983. På DR’s Dukkeværksted arbejdede blandt andre Søren Buus, Tanja Lauridsen og den britiske modelbygger Bill Pearson med at udvikle de forskellige rumskibe, rumstationer og fremmede verdener, der indgik i serien.

I dokumentaren Bag om Crash fortæller Søren Buus, hvordan han udarbejdede de første skitser til seriens modeller og deres bevægelsesfunktioner. Bill Pearson bidrog både til at videreudvikle eksisterende idéer og til at designe nye modeller fra bunden. De fysiske modeller blev kombineret med elektroniske billedeffekter, som gjorde det muligt at placere rumskibene i kunstige omgivelser og skabe illusionen af store afstande og bevægelser gennem verdensrummet.

Dokumentaren giver et omfattende indblik i produktionens generelle modelarbejde og bluescreen-teknik, men det er endnu ikke dokumenteret præcist, hvem der designede og byggede de to antityngdeskibe, eller hvordan de enkelte optagelser af deres rejse ind i det sorte hul blev fremstillet.