Barry Slisk

Barry Slisk er hovedskurken i den danske science fiction-serie CRASH fra 1984. Han holder til på en gigantisk rumstation ved et sort hul, hvorfra han kontrollerer en hær af robotter og fjernstyrede rumskibe, kaldet destroyere. Med hjælp fra videnskabsmænd arbejder han på at udvikle en teknologi, der kan gøre ham til hersker over hele universet.

Barry Slisk er intelligent, magtbegærlig og selvhøjtidelig. Han er ofte høflig og veltalende og fremstiller gerne sine krav som rimelige tilbud om samarbejde. Bag den venlige facade gemmer sig imidlertid en hensynsløs diktator, der betragter lydighed som en selvfølge. Han har svært ved at forstå, hvorfor andre ikke frivilligt vil underkaste sig ham. Hans enorme selvtillid, forfængelighed og manglende selvindsigt gør ham samtidig til en ofte komisk figur.

Slisks store plan er at hente en klump superstof fra det sorte hul og bruge stoffets enorme tyngdekraft til at true hele solsystemer med udslettelse. For at gennemføre planen får han udviklet særlige antityngdeskjolde og plyndrer planeterne Pietos og Goplos for nødvendige materialer. Han lokker Birger til sin base med løftet om at få det forsvundne Thunderboy-blad tilbage og forsøger senere at bruge drengen som budbringer til Jorden. Over for Iris udnytter han klokkerne fra Pietos, som giver ham magt over hende. Han ønsker desuden at gøre hende til sin dronning, uden hensyn til hendes egen vilje. Da hans robotter gør oprør, og Birger begynder at sabotere hans planer, afsløres vreden bag hans høflige fremtoning. Slisk ønsker ikke at ødelægge universet for ødelæggelsens skyld. Han ønsker at herske over det.

Jakob Lindgreen Christensen

Barry Slisk spilles af Jakob Christensen, der under optagelserne i 1983 gennemgik en omfattende forvandling for at få skurkens karakteristiske udseende. Christensen havde oprindeligt kraftigt hår og skæg, men skægget måtte fjernes, og han fik en kunstig skaldet isse. I dokumentaren Bag om Crash følger man sminkørernes arbejde med at udvikle figurens udseende, blandt andet forsøg med farvede kontaktlinser og forskellige udformninger af den kunstige isse.

Christensen fortæller i dokumentaren, at sminken var ganske anstrengende at bære. I begyndelsen fik han hudirritation af nogle af de anvendte produkter, og de kraftige studielamper gjorde det særligt varmt under den kunstige isse. Hen på eftermiddagen kunne der samle sig så meget sved under den, at han sammenlignede fornemmelsen med at være under vand i en svømmehal.

Mange af scenerne på Slisks rumstation blev optaget i et næsten tomt bluescreen-studie, hvor de færdige omgivelser først blev tilføjet elektronisk. Christensen skulle derfor forestille sig konsoller, rumskibe og andre genstande, der ikke fysisk var til stede. Han fortæller, at det ikke var særligt vanskeligt, så længe man kunne huske, hvor tingene skulle være.

Jakob Lindgreen Christensen (24. februar 1946 – 14. maj 2022), havde en lang karriere som skuespiller, dramatiker, sanger og sceneinstruktør. Efter CRASH arbejdede han især med teater. I 1985 instruerede han musikforestillingen Så længe mit hjerte slår, hvor han også selv spillede og sang rollen som John Mogensen. Senere instruerede han blandt andet En god dag på Aalborg Teater (1991) og Verden er våd og lys på Jomfru Ane Teatret (1993). Han arbejdede desuden med forestillingen Vildt afsted over himmel og jord om Kaj Munk, som indbragte ham og skuespilleren Caspar Koch Kaj Munk-Prisen i 1998. Christensen døde i 2022, 76 år gammel.