Carsten Overskov
Carsten Overskov (12. august 1946 – 28. maj 2015) var en dansk journalist, forfatter, manuskriptforfatter og tv-instruktør, der gennem mere end fire årtier skabte radio, fjernsyn og bøger til børn og unge. Han stod blandt andet bag DR-serierne Ridder Ræddik (1980) og CRASH (1984), men var også en produktiv forfatter og en markant fornyer af den historiske fortælling i dansk børneradio. Hans arbejde var præget af stor fantasi, grundig research, skæv humor og en usædvanlig evne til at gøre selv komplicerede emner levende og underholdende.
Opvækst og de første år i DR
Carsten Overskov Hansen blev født på Vesterbro i København den 12. august 1946. Allerede som barn var han optaget af at skabe fortællinger. Han skrev digte og teaterstykker, spillede musik og byggede kulisser til sit eget dukketeater. Han arrangerede også små revyer, hvor hans to yngre søstre fungerede som skuespillere. Interessen for dramatik, scenografi og fortællekunst blev således grundlagt længe før hans professionelle karriere.
I 1966 blev han student fra Haslev Gymnasium. Han tog aldrig nogen videregående uddannelse, men begyndte i stedet at arbejde som korrekturlæser og blev året efter freelancejournalist på Politiken. Fra 1968 arbejdede han med radio og fjernsyn for Danmarks Radio, hvor han i slutningen af 1960’erne blev en del af den nye generation på Børne- og Ungdomsafdelingen under programchef Mogens Vemmer.
Det var en periode, hvor dansk børnefjernsyn gennemgik store forandringer. Børn blev i stigende grad betragtet som et selvstændigt publikum, der ikke blot skulle belæres eller underholdes, men også udfordres intellektuelt. Overskov passede godt ind i denne udvikling. Han havde en levende forestillingsevne og en særlig interesse for de emner, som børn ofte selv er optaget af: det mystiske, det forbudte, det uhyggelige og det, der umiddelbart virker umuligt.
Hans tilgang var samtidig præget af en gennemgående respekt for børn som tænkende mennesker. Han var ikke bange for vanskelige emner eller komplicerede historier, så længe de blev fortalt på en måde, der gjorde publikum nysgerrigt.
En særlig fortællestil
Carsten Overskov udviklede efterhånden en særegen blanding af satire, absurd humor, historisk viden og fantastiske fortællinger. Hans historier havde ofte et respektløst forhold til autoriteter, og voksne blev ikke automatisk fremstillet som klogere end børn.
Humoren kunne være både tør, grotesk og ganske sort. Hans personer var sjældent traditionelle helte, men derimod mennesker med fejl, svagheder og selvmodsigelser. De kunne være selvoptagede, feje, bedrevidende eller fuldstændig ude af stand til at forstå, hvad der foregik omkring dem.
Denne tilgang kom blandt andet til udtryk i hans bøger om den uheldige privatdetektiv Swarbrick. Serien begyndte med Swarbrick og hajerne (1980) og fortsatte med Det bli’r svært, Swarbrick (1981) og Det var bare ærgerligt, Swarbrick (1982).
Overskov havde desuden en særlig evne til at forene den fantastiske fortælling med en næsten journalistisk interesse for detaljer. Hvor andre måske ville nøjes med at lade historien udspille sig i en fremmed verden eller en bestemt historisk periode, ønskede han også at forstå, hvordan denne verden fungerede. Hans store interesse for historie og naturvidenskab blev derfor et gennemgående træk i både bøgerne og radioprogrammerne.
Ridder Ræddik og CRASH
I 1980 skrev og instruerede Overskov tv-serien Ridder Ræddik, en tragikomisk middelalderfortælling med Jens Okking i hovedrollen. Serien blev et eksempel på hans interesse for at kombinere eventyr, humor og historiske omgivelser.
Det var også under arbejdet med Ridder Ræddik, at han samarbejdede med blandt andre Søren Buus og Tanja Lauridsen fra DR’s Dukkeværksted.
I sommeren 1981 begyndte Overskov at udvikle idéen til en ny tv-serie. Han ønskede at skabe en produktion, som kunne udnytte de kreative og tekniske muligheder, han havde set hos medarbejderne på Dukkeværkstedet. Valget faldt på science fiction, og resultatet blev CRASH – Truslen fra det sorte hul, som fik premiere den 6. januar 1984.
Overskov skrev manuskriptet, instruerede og producerede alle seriens 13 afsnit. Han medvirkede desuden som den ene af seriens to fortællerstemmer sammen med skuespilleren Torben Hundahl.
CRASH var en usædvanlig produktion i dansk tv på grund af de omfattende special effects, men fortællingen var også typisk for Overskovs særlige humor. Hovedpersonen Birger var ikke nogen klassisk helt. Han var en ganske almindelig skoledreng, som helst ville slippe for problemer, og hans forældre var mere optaget af økonomi og et gammelt tegneserieblad end af truslen mod universets fremtid.
Serien rummede dermed den blanding af fantasi, samfundssatire og skæv humor, som kendetegnede en stor del af Overskovs arbejde.
Samme år udgav han bogen Truslen fra det sorte hul, der byggede på seriens historie.
Fra science fiction til historiske romaner
Efter CRASH koncentrerede Overskov sig i stigende grad om bøger og radiofortællinger. I 1985 blev han redaktør på DR’s Børneradio, en stilling han havde frem til 1987.
Samtidig begyndte han at arbejde mere indgående med historiske emner. I 1985 udkom den historiske romanserie 1212, som følger den færøske pige Dagny og hendes rejse gennem middelalderens Europa under børnekorstoget. Fortællingen kombinerede eventyr og dramatiske begivenheder med en barsk skildring af middelalderens religiøse forestillinger, vold og sociale forhold.
I de følgende år udgav Overskov en række bøger inden for meget forskellige genrer. Blandt dem var Nul-timen (1986), De første 100.000 år (1987), Bjørneklo (1988), Dracula – dræberen (1989), Hanne Hårfager (1989), Marco Polos bog (1990) og De andre (1995).
Hans humoristiske forhold til autoriteter og voksne kom særligt tydeligt til udtryk i Få mere ud af dine voksne: Håndbog for det kloge barn fra 1987. Allerede titlen viser hans forkærlighed for at vende det traditionelle forhold mellem børn og voksne på hovedet.
Andre bøger viste en mere alvorlig og historisk interesseret side. Overskov havde ingen formel historikeruddannelse, men fordybede sig i historiske begivenheder og forsøgte at gøre fortidens mennesker og konflikter forståelige for et moderne publikum.
Manden, der sendte direkte fra fortiden
En væsentlig del af Carsten Overskovs eftermæle knytter sig til hans arbejde med Børneradio i 1980’erne og 1990’erne.
Han udviklede en række omfattende lydfortællinger, som ofte blev omtalt som radiotegneserier. Blandt dem var dramatiseringer af Det Gamle Testamente, Klodernes Kamp, Marco Polo, Mytteriet på Bounty, Kong Salomons Miner og Ivanhoe.
Men det var især hans historiske radioprogrammer, der adskilte sig fra traditionel historieformidling.
I stedet for blot at fortælle, hvad der var sket, kunne Overskov lade det lyde, som om han befandt sig midt i begivenhederne. Med reportageformen, dramatiserede situationer, musik og lydeffekter skabte han en fornemmelse af at være til stede i historien.
Det mest omfattende eksempel var Tyve Tusind Lydår, en Danmarkshistorie i 22 afsnit, som DR sendte i 1992 og 1993. Serien varede sammenlagt mere end 14 timer og førte lytterne gennem tusinder af års historie med en blanding af dokumentarisk grundighed, dramatisering og humor.
Overskov var ikke bange for at fortælle om fortidens mindre behagelige sider. Vold, overtro, sygdom, grusomhed og menneskelige konflikter blev ikke nødvendigvis pakket ind, blot fordi målgruppen var børn. Til gengæld gjorde han sig umage for at give begivenhederne en historisk sammenhæng, så de kunne forstås.
For Overskov var historien ikke først og fremmest en samling kongerækker og årstal. Den var fuld af mennesker, der elskede, frygtede, kæmpede, tog fejl og forsøgte at overleve i en verden, som ofte var meget anderledes end vores egen.
Historieformidler og fagbogsforfatter
Fra 1990’erne skrev Overskov også undervisningsmaterialer til folkeskolen. Blandt hans udgivelser var bøgerne i serien Ind i historien, som blev udgivet fra 1996 og rettede sig mod de yngste klassetrin.
Han fortsatte samtidig med at skrive historiske bøger for et bredere publikum.
I Byen brænder (2000) beskæftigede han sig med Københavns store brand i 1728. Tordenskjolds tempo (2002) handlede om søhelten Peter Wessel Tordenskjold og den verden, han levede i, mens Leonoras latter (2004) tog udgangspunkt i Leonora Christinas liv og skæbne. I Fra Gorm til Margrethe (2005) fortalte han om tusind års danske regenter.
Hans litterære produktion spændte således fra absurde børnefortællinger og science fiction til historiske romaner, biografiske skildringer og undervisningsbøger.
Fælles for meget af arbejdet var bestræbelsen på at få læseren eller lytteren til at opleve historien indefra frem for blot at få den refereret.
Et usædvanligt menneske
Carsten Overskov var efter alt at dømme lige så usædvanlig som mange af de fortællinger, han skabte.
Efter hans død bragte Dagbladet Information den 17. oktober 2015 et længere portræt med titlen Et liv er forbi: »Jeg er jo ikke til at holde ud«. Artiklen byggede på samtaler med hans pårørende og skildrede en mand med en næsten uudtømmelig viden og fantasi, men også en meget sammensat personlighed.
Allerede som ung havde Overskov en tilbøjelighed til at betragte sig selv som væsentligt ældre end sine jævnaldrende. Da han i slutningen af 1960’erne mødte programchef Mogens Vemmer, erklærede han:
»Jeg er 70 år. Det har jeg været hele mit liv.«
Hans selvforståelse var præget af en blanding af alvor og tør selvironi. Samtidig var han usædvanligt grundig i sit arbejde. Når et emne fangede hans interesse, undersøgte han det indgående. Det kunne være alt fra fugle og historiske begivenheder til special effects og de tekniske muligheder i moderne fjernsyn.
Denne grundighed kunne også gøre arbejdet krævende. Ifølge Informations portræt havde han brug for absolut ro, når han skrev, og han kunne blive så opslugt af et projekt, at han var fuldstændig udmattet, når det var afsluttet.
Socialt kunne Overskov være vanskelig at komme tæt på. Han var meget direkte i sine udtalelser, havde svært ved at skjule irritation og trak sig undertiden fra selskaber og møder uden nærmere forklaring. Til gengæld beskrives han som et menneske, der aldrig var kedeligt at tale med, og hvis samtaler kunne være fulde af overraskende iagttagelser, skarp humor og omfattende viden.
Hans tilbageholdenhed afspejles også i en kort selvbiografisk præsentation, som blev offentliggjort på Forfatternet Sorø i 2000. Her beskrev han sig selv som for genert til at holde foredrag, men villig til at deltage i samtaler med mindre grupper.
I slutningen af 1980’erne købte Overskov et stråtækt hus i Store Ebberup på Vestsjælland. Her skabte han en stor have med snoede stier, små pladser og omhyggeligt planlagte opholdssteder. Han kendte solens gang over grunden så godt, at han vidste, hvor han kunne finde sollys på bestemte tidspunkter af dagen og året.
Efterhånden foretrak han i stigende grad at leve tilbagetrukket fra omverdenen.
Død og eftermæle
Carsten Overskov blev fundet død i sit hjem den 28. maj 2015. Han blev 68 år.
Han efterlod sig en usædvanligt alsidig produktion af radio- og tv-programmer, romaner, børnebøger og historiske værker. Gennem sit arbejde havde han været med til at udvikle en form for børne- og ungdomsformidling, hvor fantasien fik lov til at fylde, uden at man opgav den intellektuelle ambition.
Hans fortællinger kunne være morsomme, mærkelige, dramatiske og til tider ubarmhjertige. Han havde blik for menneskers selvmodsigelser og en særlig forkærlighed for at lade børn opleve det, som de voksne ikke kunne eller ville forstå.
For mange er han først og fremmest manden bag CRASH, men hans arbejde med historiske radioudsendelser og bøger viser, at science fiction-serien blot var én side af et langt større forfatterskab.
Carsten Overskovs særlige talent bestod i at gøre viden til fortælling. Han kunne føre sit publikum gennem både det sorte hul, middelalderens Europa og den danske fortid uden at miste den humor og nysgerrighed, som gennemsyrede hans arbejde.
Hans historier tog børn alvorligt, også når de var absurde, uhyggelige eller vanskelige. Det er måske hans vigtigste bidrag til dansk børnekultur.
Kilder:
- Dagbladet Information, 17. oktober 2015: Et liv er forbi: »Jeg er jo ikke til at holde ud«.
- Bag om Crash, DR, produktionsdokumentar, 1983–1984.
- Litteratursiden: Carsten Overskov, biografiske oplysninger oprindeligt publiceret på Forfatternet Sorø, 21. juni 2000.
- Dansk Film Database: Carsten Overskov.
- Dansk Kulturarv/DR: Tyve Tusind Lydår, 22 afsnit, 1992–1993.
- Bibliografi.dk: Carsten Overskovs bogudgivelser.
- Historie-online: Carsten Overskov, omtale af hans arbejde med historisk radioformidling.
