Det flyvende kvistværelse

Det flyvende kvistværelse er et af de mest centrale elementer i den danske science fiction-serie CRASH fra 1984. Ved første øjekast er det et ganske almindeligt drengeværelse øverst oppe i familiens bygning, men det viser sig at have usædvanlige egenskaber. Værelset kan nemlig flyve gennem verdensrummet som et rumskib og senere også rejse gennem tiden.

I seriens første afsnit leder Birger efter det værdifulde tegneserieblad Thunderboy nr. 1, da han kommer til at sparke til noget på værelset. Pludselig begynder det at ryste, lyset ændrer sig, og hele kvistværelset letter fra huset og flyver ud i rummet. Birger opdager efterhånden, at han kan styre det ved hjælp af sin bordlampe og kassettebåndoptager.

Det mest besynderlige er, at værelset tilsyneladende stadig eksisterer hjemme i huset, selvom Birger befinder sig langt ude i universet. Når hans forældre kommer ind på værelset, optræder de som halvgennemsigtige skikkelser, der ikke synes at bemærke rumrejsen. For dem fortsætter hverdagen, mens Birger oplever sine fantastiske eventyr.

Med værelset kan Birger rejse mellem Jorden, planeten Pietos og Barry Slisks enorme rumstation ved det sorte hul. Det fungerer som hans vigtigste transportmiddel og giver ham mulighed for at undslippe farlige situationer, besøge Iris og forsøge at forhindre Slisks planer om at erobre universet. 

I afsnit 7 opdager Birger endnu en overraskende egenskab ved værelset. Når han drejer klokradioen baglæns, bevæger han sig tilbage gennem tiden. Han ser landskabet omkring huset forandre sig, efterhånden som byens bygninger forsvinder, og naturen overtager. Han rejser helt tilbage til istiden, men vender tilbage til vikingetiden, hvor han møder vikingen Leif.

Serien giver aldrig nogen egentlig forklaring på, hvorfor Birgers værelse kan flyve, hvordan det har fået sine kræfter, eller hvorfor netop hans værelse er blevet til et rumskib og en tidsmaskine.

Bag om

Længe før Lars Ranthe blev udvalgt til rollen som Birger, havde produktionen udarbejdet detaljerede tegninger af værelset. I dokumentaren Bag om Crash fortælles det, hvordan alle værelsets mål blev indlæst i en computer, som kunne fremstille tegninger af det fra forskellige vinkler. Det gjorde det muligt at planlægge kameraindstillinger og afgøre, hvilke dele af dekorationen der faktisk behøvede at blive bygget. Scenografen Hans kunne eksempelvis konstatere, at man kunne undvære dele af taget, hvilket både sparede arbejdstid og gjorde det lettere at belyse værelset ovenfra.

Til rumscenerne fremstillede produktionen desuden en miniaturemodel af kvistværelset. Modellen blev anbragt på en stang foran en blå baggrund, som senere kunne fjernes elektronisk. I stedet for at bevæge selve modellen lod man kameraet bevæge sig omkring den på skinner, så værelset kom til at se ud, som om det fløj gennem rummet.

Ved hjælp af bluescreen og elektronisk billedsammensætning kunne modellen kombineres med stjernehimler, fremmede planeter og Barry Slisks destroyere. En enkelt scene kunne bestå af flere særskilt optagede billedelementer, der blev lagt oven på hinanden. Hele processen krævede meget præcise kamerabevægelser, da selv små rystelser ville blive tydelige i det færdige billede.

Den tidlige computerteknologi blev altså brugt til at planlægge dekorationen, mens selve rumrejserne blev skabt med fysiske modeller og elektroniske special effects.