De grønne robotter

De grønne robotter er Barry Slisks personlige livgarde i den danske science fiction-serie CRASH fra 1984. De bevogter hans enorme rumstation ved det sorte hul og sørger for sikkerheden omkring basens kontrolrum og øvrige installationer. Robotterne er menneskelignende, men har kraftige grønne panserdragter og en karakteristisk, stiv og mekanisk gang. De må ikke forveksles med Slisks destroyere, som er fjernstyrede, bevæbnede rumskibe, som dog også kaldes “robotter”.

Robotterne er konstrueret af Barry Slisk selv og fungerer oprindeligt som hans lydige tjenere og vagter. Han har imidlertid gjort dem så intelligente, at de efterhånden bliver i stand til at gennemskue hans begrænsninger og gøre oprør mod ham.

I afsnit 11, Robotternes skæbnetime, har livgarden vendt sig mod sin egen skaber, som har forskanset sig i basens kontrolrum. Slisk truer med at tilintetgøre dem med sine destroyere, men robotterne gennemskuer, at han ikke tør beskyde sin egen rumstation. Basen rummer nemlig det livsfarlige superstof, som kan forårsage en katastrofe, hvis det slipper fri.

Slisk vælger derfor at aktivere sin aggressionsstimulator, et apparat, der fremkalder en voldsom trang til at angribe og ødelægge. Robotterne vender sig mod hinanden og bliver til sidst tilintetgjort. Robotternes oprør bliver dermed et af seriens tydeligste eksempler på, hvordan Slisks egen teknologi kan vende sig imod ham.

Bag om

Robotterne blev designet af Søren Buus, der arbejdede på DR’s Dukkeværksted. I dokumentaren Bag om Crash følger man arbejdet med at omsætte hans tegninger til dragter, som rigtige mennesker kunne bevæge sig rundt i.

Produktionen havde udvalgt syv statister, der alle var 176 centimeter høje, så robotterne kunne fremstilles i samme størrelse. Scenografen Hans og modelsnedkeren Niels Skovgaard arbejdede med konstruktionen af dragterne. Panserdelene blev formet efter en mannequin og fremstillet, så de kunne monteres uden på skuespillernes kroppe.

Under panseret bar statisterne en sort trikot af kraftigt stof. Udenpå blev de forskellige plastikdele fastgjort med blandt andet tape og elastikker. Omkring arme og ben blev der anvendt fleksible slanger, der mindede om dem fra emhætter, for at skjule leddene og give robotterne deres mekaniske udseende.

Dragterne var imidlertid ikke særligt behagelige at arbejde i. De sad tæt omkring kroppens bevægelige dele og gjorde det vanskeligt at gå normalt. I dokumentaren fortæller en af de medvirkende, at det krævede en særlig stiv gangart at bevæge sig som en robot.