Tanja Lauridsen

Tanja Lauridsen er en dansk dukkemager, modelbygger, special effects-medarbejder og scenograf, der gennem en lang karriere i Danmarks Radio har været med til at skabe de visuelle universer i en række danske tv-produktioner. Hun er især kendt for sit arbejde på DR’s Dukkeværksted, hvor hun blandt andet medvirkede til fremstillingen af modeller og dekorationer til science fiction-serien CRASH (1984). Hendes arbejde omfattede imidlertid langt mere end rumskibe og miniaturelandskaber. Gennem årene beskæftigede hun sig med alt fra dukker og eventyrfigurer til special effects, scenografi og større dramaproduktioner.

Fra dukker til fjernsyn

Tanja Lauridsen var i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne tilknyttet Danmarks Radios Dukkeværksted, hvor hun arbejdede med at fremstille de figurer, rekvisitter og dekorationer, som skulle bringe tv-produktionernes fantasiverdener til live.

Arbejdet krævede både kunstnerisk sans, teknisk opfindsomhed og et indgående kendskab til materialer. Figurer og kulisser skulle ikke blot se overbevisende ud, men også fungere under optagelserne og kunne tåle kameraernes nærbilleder. En stor del af arbejdet bestod derfor i at udvikle praktiske løsninger med blandt andet træ, plastik, maling og forskellige former for mekanik.

En af hendes tidlige dokumenterede produktioner var Ridder Ræddik fra 1980, hvor hun var krediteret som dukkespiller. Serien var skrevet og instrueret af Carsten Overskov med Jens Okking i hovedrollen. Her arbejdede Tanja sammen med blandt andre Søren Buus, der havde ansvaret for seriens drage og modelarbejde.

I 1982 medvirkede hun i produktionen af Tigerdukken, en tv-fortælling skrevet og instrueret af Troels Trier. Sammen med Erik Sørensen var hun krediteret for seriens dukker. Produktionen havde blandt andre Lone Kellermann, Troels Trier og Erik Clausen på rollelisten.

CRASH og samarbejdet med Søren Buus

Det var især samarbejdet med Søren Buus, der blev vigtigt for Tanja Lauridsens arbejde på DR’s Dukkeværksted. De to fungerede som et tæt makkerpar, og deres kreative ambitioner fik stor betydning for tilblivelsen af CRASH – Truslen fra det sorte hul.

I produktionsdokumentaren Bag om Crash fortæller instruktøren Carsten Overskov, at idéen til serien opstod i sommeren 1981, blandt andet fordi han ønskede at give Tanja og Søren mulighed for at udfolde deres evner. Han havde længe været imponeret over deres arbejde og mente ikke, at DR’s almindelige produktioner gav dem tilstrækkelige muligheder for at vise, hvad de kunne.

Da Overskov præsenterede sin første synopsis til serien, blev den imidlertid forkastet af netop Tanja og Søren. De mente ikke, at historien udnyttede Dukkeværkstedets muligheder godt nok. Overskov blev først overrasket over den direkte kritik, men indså senere, at den udsprang af et stort engagement i projektet. Han omskrev historien, og resultatet blev en langt mere ambitiøs science fiction-produktion.

Tanja Lauridsen blev krediteret som modelbygger på CRASH og var med til at fremstille de mange fremmede verdener og fantastiske konstruktioner, som serien krævede. I dokumentaren ser man hende den 28. marts 1983 arbejde med plastikdele til den store kirke på planeten Pietos. Kirken bestod af flere hundrede små dele, som skulle samles og bearbejdes, før modellen kunne anvendes under optagelserne.

Hun fik også en mere usædvanlig rolle i produktionen. Når Iris bruger sin enorme hvide hånd til at gribe ind i begivenhederne, er det faktisk Tanja Lauridsens egen hånd, der optræder på skærmen. Hånden blev optaget særskilt foran en blå baggrund og senere kombineret elektronisk med seriens øvrige billeder. Optagelserne kan ses i Bag om Crash, hvor man følger arbejdet med at få håndens bevægelser og belysning til at passe til scenerne.

Dermed lagde Tanja helt bogstaveligt hånd til en af seriens mest karakteristiske special effects.

Flere special effects og eventyrlige verdener

Efter CRASH fortsatte Tanja Lauridsen sit arbejde med special effects og scenografi på Danmarks Radio.

Allerede i 1984 medvirkede hun på børneserien Ude på noget, hvor hun var krediteret for special effects sammen med blandt andre Herbert Christophersen, Kaj Hansen og Mogens Jensen. Serien var en musikalsk og humoristisk produktion med blandt andre Tom McEwan, Ghita Nørby og Tommy Kenter.

I 1987 arbejdede hun desuden på DR’s tv-produktion af H.C. Andersens Hyrdinden og Skorstensfejeren, hvor dronning Margrethe var involveret i det kunstneriske arbejde. Samarbejdet blev mange år senere omtalt af Tanja selv i et foredrag for DR’s Seniorklub. Hun fortalte med humor, at hun dengang havde gjort sin chef opmærksom på, at hun ikke havde tænkt sig at neje for en kollega. Ifølge referatet fungerede samarbejdet med dronningen i øvrigt særdeles godt.

I begyndelsen af 1990’erne var Tanja Lauridsen igen beskæftiget med en stor og krævende tv-produktion. Hun arbejdede med special effects på DR’s historiske dramaserie Gøngehøvdingen (1992), der med sine omfattende kampscener og historiske miljøer stillede andre krav til effekterne end de fantasifulde universer, hun tidligere havde været med til at skabe.

Scenograf og nye opgaver

I løbet af 1990’erne blev Tanja Lauridsens arbejde i stigende grad knyttet til scenografi. Hun bevægede sig dermed fra fremstillingen af enkelte dukker, modeller og special effects til arbejdet med de samlede fysiske omgivelser, som tv-programmerne udspillede sig i.

I 1997 og 1998 var hun scenograf på satireprogrammet TV-Ansjosen, hvor hun arbejdede sammen med Jens Ole Platz. Programmet havde blandt andre Søs Egelind, Henrik Lykkegaard, Birthe Neumann og Niels Olsen på rollelisten.

I 1998 stod hun for scenografien på DR’s komedieserie Pas på mor, hvor Grethe Holmer spillede en ældre kvinde, som flytter ind hos sin søn. Serien blev produceret af Piv Bernth og instrueret af Morten Hovman.

Hendes arbejde fortsatte ind i det nye årtusinde. I 2001 var hun krediteret som scenograf på den politiske spændingsserie Den serbiske dansker, instrueret af Jacob Grønlykke, hvor hun delte scenografiansvaret med Hans Christian Lindholm.

Samme år vendte hun tilbage til arbejdet med dukker i børnefjernsynet. På Sigurd og Symfoniorkestret var hun krediteret for både scenografi og dukker. Dermed blev en del af hendes tidligste håndværk igen en del af hendes arbejde, denne gang i en musikalsk produktion, der skulle introducere børn til den klassiske musik.

Fra dukkemager til chef

Den 8. februar 2024 var Tanja Lauridsen gæst hos DR’s Seniorklub, hvor hun holdt foredraget Det er ganske vist – Fra dukkemager til chef.

Her fortalte hun om sit mangeårige arbejdsliv i DR, kollegerne på Dukkeværkstedet og de særlige udfordringer, der fulgte med at skabe scenografiske illusioner til fjernsynet. Foredraget gav blandt andet plads til anekdoter om Søren Buus, der i kollegakredsen blev kendt som »Dukke-Søren«, og om hendes samarbejde med dronning Margrethe.

Seniorklubbens referat beskriver Tanja som en ligefrem, humoristisk og levende fortæller, der ikke var bange for at sige sin mening. Hun havde en stor forkærlighed for gode historier og kunne fortælle om både de tekniske udfordringer og de mange mennesker, hun havde mødt undervejs.

Et liv bag kameraet

Tanja Lauridsens arbejde er et eksempel på den store kreative indsats, der gennem årtier blev udført af DR’s medarbejdere bag kameraerne.

Fra dukkerne i de tidlige børneprogrammer over rumskibene og planetlandskaberne i CRASH til scenografien i større tv-dramaproduktioner var hendes arbejde med til at skabe den visuelle verden, som seerne oplevede på skærmen.

Hendes karriere viser samtidig, hvordan Dukkeværkstedets håndværk kunne udvikle sig til mange forskellige faglige områder. De samme grundlæggende færdigheder – forståelsen for materialer, rum, proportioner, mekanik og visuelle illusioner – kunne bruges til både fantastiske eventyrverdener og realistiske tv-dekorationer.

Selvom hun sjældent selv stod foran kameraet, blev resultatet af hendes arbejde set af generationer af danske tv-seere. Og i CRASH har hun endda efterladt et helt konkret og let genkendeligt aftryk: Iris’ store hvide hånd, som griber ind, når fortællingens helte har allermest brug for hjælp.